mandag den 22. september 2008

Den danske litteraturkanon

2. arrangement:

Bogcafé, tirsdag
den 28. okt kl. 19

Skuespilleren Jens Pedersen har arbejdet meget med litteraturcafeer. Han vil i aftenens løb fortælle om 6 af kanonens forfattere og deres liv, samt læse op af deres værker.
Forfatterne er Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen, J. P. Jacobsen, Herman Bang, Johannes V. Jensen og Karen Blixen


Gratis adgang. Tilmelding senest fredagen før.
Arrangør: Åby Bibliotek og Åby Biblioteks Venner.

Arrangementet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier

torsdag den 18. september 2008

Kulturfestival den 4. 10 på Åby Gasværk

Åby bibliotek og Åby Biblioteks Venner deltager i det store lokale arrangement der foregår på Åby Gasværk på Thorsvej 2.
Udpluk af programmet:
Levende musik - Funky Bar - Aftensmad med multietnisk buffet - spis dig glad - Arbejdende kunstnere - Børne værksteder - Film - Kaffe og vinbar - Aftenkoncert med Johnson og U$O.
Se mere udførligt program og liste over deltagere på hjemmesiden: http://www.gas8230.dk/

tirsdag den 16. september 2008

Det delte Danmark – det skæve Danmark – det ulige Danmark.

1. arrangement:

Det delte Danmark – det skæve Danmark – det ulige Danmark.

Åby Biblioteks Venner og Åby Bibliotek har i samarbejde arrangeret et foredrag med journalist og forfatter Lars Olsen tirsdag den 16.9.2008 kl. 19.30. Dørene åbnes kl 19. Entre 50 kr.

Fokus denne aften vil være på en kortlægning af de nye ulighedsformer, der kendetegner det moderne Danmark.

lighedsformer, vi må få bedre greb om, hvis vi vil undgå et samfund med skarpere skel og mindre sammenhængskraft.

Danmark er blevet et »fem sjettedels samfund«. Det store flertal har aldrig haft det så godt, men et betydeligt mindretal er ved at blive hægtet af.
Omkring 15 procent af de unge vokser op med markant færre livschancer end deres jævnaldrende:

· Som børn har de større risiko for at blive en børnesag i det sociale system;
· Som unge har de færre chancer for at tage en uddannelse;
· Som voksne har de større risiko for at havne på overførselsindkomst.

Fem-sjettedels-samfundet har Lars Olsen kortlagt i debatbogen ”Den nye ulighed”. Her påviser han, at de nye ulighedsmønstre bryder med vore vante forestillinger om fattigdom og sociale skel.

Før var skævheden især materiel. I dag spiller økonomi stadig en rolle, men uligheden handler grundlæggende om andet end penge: Stabile rammer i familien, marginalisering på arbejdsmarkedet og frem for alt uddannelse, som er ved at blive den afgørende skillelinje i videnssamfundet.

Lars Olsen sætter her den sociale skævhed i uddannelsessystemet under lup og stiller spørgsmålet, om politikerne overhovedet har forstået rækkevidden af deres mål om, at 95 procent af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse?

Lars Olsen har i andre bøger undersøgt betydningen af, at der sker en ghettoisering såvel i toppen som bunden af Danmark. I både toppen og bunden af samfundet er der opstået ghettoer – skoler og boligområder, hvor mennesker kun møder andre, der ligner dem selv.

Det vil selvfølgelig også være muligt at inddrage disse aspekter i debatten efter Lars Olsens foredrag.
http://www.larso.dk/index.htm finder du en række af Lars Olsens seneste artikler, og på biblioteket kan du låne hans bøger.