Bibliotekets rolle som demokratisk væksthus Styrkelse af demokratiprocessen i et lokalsamfund kan ske ved indgåelse af forpligtende samarbejde med demokratisk organiserede foreninger, der udspringer af lokalsamfundet. Det giver mulighed for, at borgerne kan øve indflydelse på de beslutninger, der handler om driften af deres eget bibliotek og mulighed for at deltage i virkeliggørelsen af disse beslutninger. Der skal ske en afklaring af, hvor grænsedragningen går i forhold til civilsamfundets påvirkning af aktiviteter og i forhold til det fagspecifikke indhold i biblioteket. Hvordan sikres det, at de frivillige føler sig værdsat og indgår i et ligeværdigt samarbejde, og hvordan inkluderes de frivillige som en naturlig del af organisationen. Biblioteket skal give rum til aktiviteter, som er iscenesat af borgerne, og som bevirker, at biblioteket opleves som et demokratisk væksthus, der understøtter borgerinspirerede aktiviteter. Der afprøves modeller, der kan bruges i udviklingen af koncepter for bibliotekerne.