tirsdag den 6. januar 2009

BRUG HOVEDET - BRUG BIBLIOTEKET

Fik familien en hundehvalp i julegave? Den lille charmetrold mangler lidt opdragelse.
Hvordan er det nu med efterlønsbevis og eu- sygesikringskort? Hvad er et konsolationsløb?
Hvornår opstod kartoffelkuren som begreb? Hvordan finder jeg kunstnerromaner ?
Mit hus har fået skimmelsvamp, hvad gør jeg? Er der rotter på loftet eller hvad er det, der pusler?
Kom og få svaret på biblioteket og hør om alle de gode tilbud, vi har for store og små.

Tirsdag d.20.1 kl. 19 inviterer personalet på Åby Bibliotek til en aften,
hvor vi fortæller om alle bibliotekets aktiviteter og muligheder - også de du ikke kender.


Men vi lever jo ikke af ånd alene, så derfor serverer vi i løbet af aftenen et let traktement.


Tilmelding til biblioteket senest d. 19. 1 kl 12. tlf. 8940 9539 / abybib@aakb.bib.dk

Ingen kommentarer: