torsdag den 29. januar 2009

På opdagelse i Højskolesangbogen – med fællessang og glæde

Torsdag 26. feb kl. 19
Anette Kjær er uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium og har medvirket i bla. Aarhus Sommeropera og Den Jyske Opera. I 2006 udkom en ny opdateret udgave af Højskolesangbogen, 18. udgave. Hvilke sange er sluppet gennem nåleøjet og hvilket spejlbillede af vor egen tid viser bogen os? Bogen og dens lange historie præsenteres med afsæt i en perlerække af fællessange, hvor både de nye, smukke og udfordrende sange og de kendte og uundværlige er repræsenteret. Fortællinger, betragtninger og skæve vinkler binder sangene sammen til en poetisk helhed hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd. Højskolesangbogen og den danske sang har, for Anette Kjær altid været en hjertesag, som hun formidler med stor viden og glæde.
Tilmelding senest onsdag 25. februar. Deltagelse er gratis.

Ingen kommentarer: